Fri fragt ved 499:- / Hurtig levering / Fri retur


Ordblind? - eller bare ikke lært at læse?


Ordblindhed” både som etiket og diagnose er efter vores opfattelse aldeles misvisende.


Karl-Åge Andreasen, forældrerådgiver i Ordblindeforeningen udtaler i fagbladet Folkeskolen.dk i afsnittet Svært ved at læse hele livet: “En ordblind bliver aldrig god til at læse”, er det tydeligt at han har givet op på forhånd. Han mener, det er et handikap at være ”ordblind”.

På FEGU-læseskolerne har vi haft mange igennem kurser, som allerede var stemplet før de kom til os, som ordblinde, af diverse tester. Vi har med succes lært dem at læse. Langt fra alle lærer det lige hurtigt, men alle flytter sig betydeligt.


Vores erfaring gennem mange år er, at børn bare skal have den rette undervisning
der passer lige til dem. Og det hjælper ikke at ”lære teksten udad” – som mange børn benytter sig af i desperation. Eller gætter.


Vi laver ikke tester for at påvise ordblindhed. Vi tester for at afdække hvad problemet er med læsning, og for at se om det er noget, vi mener vi kan hjælpe dem.


En grund til at dette er også det faktum, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen standard test for dette. Der er også almen uenighed om hvorvidt ordblindhed, som en diagnose overhovedet findes. Som bl.a. læsekonsulenternes formand, Marianne Thorsen siger d. 1. maj. 2012 i fagbladet Folkeskolen.dk: 

“Der er ikke enighed blandt læsekonsulenterne, blandt andet fordi der er strid om
diagnosen”

og fortæller ligeledes at ikke alle skoler eller kommuner anerkender ordblindhed.


Høje-Taastrup hører blandt de kommuner, der ikke tester for ordblindhed, skriver
Politiken. Kommunens læsekonsulent Bent Christiansen og formanden for landets pædagogiske psykologer, Bjarne Nielsen, der arbejder i kommunens skolevæsen, siger til avisen, at man ikke skal sætte etiketter på børn.

“Der eksisterer ikke en test, som afgør om børn er ordblinde eller ej. Deri ligger en
forestilling om, at alle er enige om, hvad ordblindhed er”

siger Bjarne Nielsen til avisen.


Når man hører ordet ordblind, ledes tanken straks hen på sygdom/lidelse/handicap - med andre ord: en eller anden defekt som gør at man ikke kan lære at læse. At iklæde ordet “ordblind” en fin latinsk betegnelse - dysleksi - gør det ikke spor bedre. Mange forældre spørger bekymret - “Er mit barn ordblind?” - som regel fordi de søger efter et svar på årsagen til, at deres barn har svært ved at lære at læse.


Men ...

…det at putte en etiket på hjælper ikke noget overhovedet! Mange tror de nu “har fundet forklaringen” og at nu må de bare “lære at leve med dette handicap bedst muligt”. Men når det er sagt, så giver etiketten “ORDBLIND” adgang til et væld af midler (penge!) fra kommunen m.m og IT rygsæk osv.
Det er ikke løsningen. Det svarer til at give en der ikke har lært at gå, en elektrisk kørestol. Ja han kommer frem, men han lærer aldrig at gå.

FEGU-læseskolerne kan stærkt anbefales.